loading ...
loading ...
9

Beat That Blue

Beat That Blue

– stemmer på rock, pop og fest

Koret Beat That Blue boltrer sig i rock- og pophistoriens største klassikere og du får dem serveret sydende varme med stemmekraften fra ca. 25 toptrænede tenorer, sofistikerede sopraner, udsøgte alter og sitrende solister, på en robust bund af bas.

Så længe vi er på scenen, er det ikke kammertoner og salmevers du får at føle, men sprælske, upolerede og storswingende vokalarrangementer af alt fra Elvis, Beatles og Clapton til U2, Coldplay og Jackson. Vi lover at vi synger bedre end vi rimer!

Vores dirigent, klavertæmmer og åndelige leder, Martin Legéne, har holdt Beat That Blues stemmer og kunstneriske linje i et stilsikkert jerngreb siden begyndelsen i 2005, sideløbende med egne musikalske samspil med prominente figurer på den danske jazz- og popscene. Figurer der af og til kigger forbi koret til spændende specialkoncerter – tjek vores kalender og se hvad vi brygger på for tiden.

Beat That Blue er klar til at optræde med kort varsel, indendørs og udendørs, som en anderledes fødselsdagsgave, en tonal kærlighedserklæring, eller ganske enkelt når der er lagt i ovnen til fest. Vi giver os selvfølgelig også til at synge i ny og næ, simpelthen fordi vi ikke an lade være. Vi stiller op enten i vores grundformation med Martin bag tangenterne, eller sammen med en større eller mindre bandbesætning når den lige skal have en ekstra én over nakken.

Følg os via Facebook-gruppen Rockkoret Beat That Blue eller book os ved at sende en mail til bandmanager

Læs mere om Beat That Blue på korets website >>

Back To Top